Some food…

Har været sammen med min mor i dag. Normalt står jeg for maden når jeg er sammen med min familie (noget som jeg åbenbart ikke er ene om her i bloggerverden for spiseforstyrrede, kan jeg læse mig til 😉 ) men har på det sidste forsøgt at slække lidt på kontrollen og ladet dem omkring lave mad til mig i stedet for.

Her får i lidt af det mad, som andre så fint har kokkereret til mig.

^^kartoffel-porre suppe m. frisk persille og krydret kyllingefilet – og den obligatoriske pepsi max 😉

Min storebror laver ikke så tit mad, men var ret stolt over denne suppe, så tvang mig selv til at spise en lille portion da jeg besøgte ham i weekenden, selvom det virkelig var en udfordring, da jeg kæmper ret meget med at spise kulhydrater. Måtte dog selv stege lidt kylling, så jeg fik noget protein..

^^Min aftensmad i dag: chili-ingefær marineret kylling med wok-grøntsager m. frisk koriander og sesamfrø

Rigtig lækker ret, som min mor lavede jer til aften. Kyllingen blev stegt i ovnen med en marinade af: friskrevet ingefær, chili sauce og soja. Blev spist sammen med en “dressing” lavet af tahin, soya yoghurt, citronsaft, hvidløg og chili (som jeg lavede).

Min weekend

Det har været både en af de bedste og værste weekender i lang tid. Har simpelthen sådan nydt at være sammen med min familie. Min mor havde lidt talt om en overraskelse denne weekend, og det var så, at vi skulle i teateret i går aftes. Jeg elsker bare at se teater, så det var en fantastisk gave.

I dag var vi så i dyrehaven i det skønne vejr. Vi skulle egentlig have drukket kakao, men det kunne jeg altså ikke, så det blev kun min mor og storebror.

Har dog virkelig måttet kæmpe med maden. Min mor har jo været om mig hele tiden, så jeg har ikke fået lov til at underspise – selvom jeg må indrømme at det stadig er lidt for nemt at “snyde” hende. Skal (endelig) starte til diætist imorgen og kan bare ikke klare hvis tallet på vægten er for højt (hvornår er det egentlig lavt nok? tja, aldrig!) – det føles bare pinligt, også selvom jeg ved, at alle omkring mig jo bare vil blive glad hvis vægten går op af. Men selvfølgelig har jeg ikke kunnet lade være med at snige mig op på vægten, og tallet er endnu engang blevet lavere. Jeg ved snart ikke mere hvor længe jeg kan blive ved før jeg bliver indlagt.. Vil jo for fanden gerne kæmpe, men det er så svært, når Ana råber sådan af mig…

Har især i dag haft det rigtig svært. Jeg føler mig så stor og det er på grund af 1/4 (!) rugbrødsbolle jeg spiste i morges sammen med min ellers planlagte morgenmad. Det er simpelthen så træls at 20g bolle skal bestemme om jeg skal have en god dag eller ej. Kan mærke at jeg hele tiden skulle kæmpe for at holde humøret højt, mens jeg var ved at dø indeni og ellers har følt mig proppet resten af dagen. Det hader jeg virkelig, for jeg ville jo bare gerne have en hyggelig dag med min familie. Jeg gider simpelthen ikke at den her lorte sygdom skal styre mit liv mere. Jeg har jo intet liv efterhånden. Alt går op i kalorieregnskaber, motion, depressive tanker og selvskade. Ikke engang én enkelt hyggelig weekend kan jeg have uden at anoreksien fylder det hele..

Åh, hvorfor bliver alle mine indlæg så negative. I må da snart være træt af at høre på mig, I få der læser min blog..

På rette vej

Har været til terapeut her til morgen, og nøj hvor jeg trængte til det. Min aftale var blevet aflyst sidste fredag og jeg brændte simpelthen inde med så meget, jeg havde brug for at få ud. Fik gode værktøjer at arbejde med og havde kæmpe åbenbaring, så har total optur lige nu.

Sidder i en bil på vej til København for at se min fantastiske familie – det bliver skønt. Vi skal hygge, se film og en tur i Dyrehaven med min dejlige hund.

Er SÅ motiveret i dag og ønsker bare at det skal fortsætte. Havde det værste møde med min sagsbehandler i går, men jeg lod det ikke slå mig ud, forsatte med at kæmpe og fik spist det jeg skulle. Må virkelig ikke tabe mig mere, så er jeg sgu bange for at blive indlagt og det vil jeg bare ikke igen. Så hellere tage mit eget liv lige her og nu. Men nok om det, i dag har jeg ikke lyst til at dvæle i det negative. Jeg skal vise alle dem, der ikke tror på mig, at jeg godt kan blive rask! Jeg vil bruge al modgangen til at styrke mig i min kamp!

Håber i har det godt derude, god weekend til i smukke mennesker.

xxoo,

En ny start og min aftensmad

Ja, så var det jo bare om at komme op på hesten og så ellers kæmpe videre for at få et “normalt” liv. Har ikke siddet ned i mere end et minut indtil videre. Hver gang jeg prøvede at sætte mig og slappe af truede de destruktive tanker med at tage over, og det ville jeg simpelthen ikke kunne magte. Men i det mindste har jeg (næsten) fået spist det jeg skulle og har ikke overtrænet i dag. Det er bare så svært ikke at sulte mig, når jeg føler mig så ubeskrivelig fed. Logisk set ved jeg jo godt at jeg skal tage på, meget endda. Det er mærkeligt, at jo mere jeg taber mig, jo større føler jeg mig. Hvis jeg dog bare et enkelt sekund kunne se mig selv, som andre ser mig, måske jeg så kunne begynde at tro på, at det er essentielt med en vægtøgning…

For at det ikke kun skal handle om mine depressive tanker, får i lige min aftensmad også, som faktisk var ret god.

Agurk, tomat, en halv avocado og hytteost drysset med friskkværnet chilimix

Ajourd’hui

I dag er en ny dag. Vågnede op for godt en time siden med stjerner for øjnene og jordens værste tømmermænd, men noget i mig formåede at finde motivationen frem fra mørket. Sidder pt og spiser en god solid “morgen”mad og håber, at jeg kan holde fast i det spinkle håb indeni mig, som så desperat ønsker at vokse sig større og fylde mig med varme og livsglæde.

Har det jo for fanden ikke godt når jeg får sådan nogle nedsmeltninger, som den jeg havde i går, og det er det, jeg bliver nødt til at minde mig selv om. Har overskud til meget mere, når jeg får næring nok og kan holde mit træningsniveau på et nogenlunde “normalt” leje. Idag skal handle om velvære, tror jeg – det har min krop vist brug for. Hvis jeg har overskud til det, skal jeg have ryddet op for der flyder med tomme flasker, cigaretskodder og rødvinspletter. Det kan jeg simpelthen ikke være i, når jeg er “mig”. Er jo totalt OCD-agtig og vant til at alt står på rad og række…

Står overfor en mega hård belsutning, som jeg simpelthen bliver nødt til at træffe idag; skal jeg fortsætte på uni. eller ej. Den fornuftige del af mig siger, “nej”. Det er bare for nemt at hænge fast i anoreksien og selvskaden mens jeg går på uni. og ingen holder øje med om jeg spiser. Den del siger, at alt det andet nok skal komme og at det vigtige lige nu er at fokusere på at blive “rask”, sådan rigtig rask, ikke bare “jeg-har-det-fint”-facaden. På den anden side bliver jeg pisse negativ og trist af at tænke på, ikke at skulle studere. Det føles som et kæmpe nederlag, bare endnu en ting som jeg ikke kan finde ud af(!) eller er god nok til. Åh, hvorfor kan stemmerne ikke bare holde deres mund!

Om lidt..

Jeg er et forfærdeligt menneske.. Fuck, hvor jeg hader mig selv, virkelig, jeg kan slet ikke holde mig selv ud. Min venindes ven er død i en bilulykke i dag, og det første jeg tænkte, da jeg fik det af vide, var hvor heldig, jeg synes at han var; ville for fanden ønske at det var mig, der kunne dø ved et uheld. Ville sådan ønske, at det hele bare var overstået og at jeg ikke behøvede at vågne nogensinde mere.

Har haft verdens mest lortede dag i dag. Og ja, jeg ved at dette indlæg har jordens værste grammatik, men lige nu er jeg fucking ligeglad. Nu får i lov til at se hele bagsiden af medaljen. Her får i depressionens grimme væsen og spiseforstyrrelsens virkelige ansigt at se.

Startede med at jeg vågnede og følte mig åh så fed efter fire dage, hvor jeg hverken har underspist eller efterfølgende kastet op. Så synes min mor, at jeg skulle have nogle nye bukser, der var lidt varmere, da jeg fryser ad helvedes til. Det var i sig selv jo fint nok. Men men men, endte med at få et mentalt sammenbrud i omklædningsrummet. Logisk set ved jeg godt, at der ikke var noget galt overhovedet. Bukserne passede mig perfekt og det er vel dejligt nok. Sagen er bare at en størrelse 34 normalt er lidt for stor til mig, og ja så kunne jeg jo ikke undgå at føle mig som verdens største elefant. “Kunne jo næsten ikke engang være i spejlet” haha haha… *sort humor*. Det hjalp ikke, at min mor allerede før jeg prøvede dem havde sagt, at de så meget små ud i størrelserne; jeg kunne bare ikke komme ud over følelsen af, at jeg havde taget 20 kg på på under 4 dage, selvom jeg godt ved, at det jo umuligt kan have ladet sig gøre.

Senere hører jeg så det om min venindes ven. Hun ringer for at græde ud, og så føler jeg mig jo som verdens største, egoistiske idiot, fordi jeg er jaloux på en, som er død i en bilulykke. Udadtil var jeg selvfølgelig som sædvanlig søde, forstående Amelia som kom med trøstende og beroligende ord, mens jeg emmede af selvhad indeni.

Resten af dagen spiser jeg så ingenting, men fylder mig med sukkerfri red bull og løber samlet set 3 timer på løbebånd, afbrudt af 20 sæt á 300 mavebøjninger. Kunne simpelthen ikke styre min træning i dag. Det var den eneste måde hvorpå jeg kunne ryste frustrationerne og selvhadet af mig.

Blev færdig kl 19, hvorefter jeg med rystende hænder får låst min cykel op, kører ned i fakta, køber 3 flasker vin på tilbud og cykler hjem igen. Har drukket uafbrudt siden for at drukne mine sorger. Klokken er næsten 22.45 nu. Måtte lige få afløb for de sidste af mine destruktive tanker, før jeg nu vil vakle i seng og bede til at jeg ikke vågner imorgen, mens jeg tænker på om der overhovedet er nogen der fatter overskriften..