Puh, hvor har jeg gået og tænkt over dette indlæg rigtig længe, men en nylig opdagelse af en anden dansk blogger, som kæmper med en spiseforstyrrelse (og som fortæller fantastisk åbent omkring det!) har inspireret mig til endelig at udgive det.
Jeg er nemlig meget privat som person og har virkelig svært ved at åbne op – og det er jo så dejlig nemt at forblive anonym på nettet 😉 Men nu har jeg altså besluttet mig for at mine tanker omkring mad, følelser omkring at blive rask, den ambivalens jeg føler over at blive rask og leve et “normalt” liv – ikke mindst fordi jeg tror at det vil gøre en stor forskel for mig selv at få dokumenteret min kamp.
Så fra nu af, vil der – udover opskrifter selvfølgelig – også komme lidt mere personlige indlæg. Og ja, så håber jeg selvfølgelig at i fortsat vil læse med 😉
xxoo, Amelia
notre petit secret 
flot og tillykke!
Tak søde! ❤
Hvor fedt! Jeg har selv en spiseforstyrrelse, og det kan for mig virke svært indimellem at adskille min egen interesse i mad og min spiseforstyrrelses.
Respekt til dig.
Sejt(!),
Maria.
Tak for de søde ord! Jeg kan fuldt ud følge dig.
Jeg interesserer mig (alt for meget!) om hvad og puh hvor kan det være svært at skelne om det er min spiseforstyrrelse der spiller ind eller om jeg bare nyder at lære om mad 😉
Følger dig til evig tid, det er så fucking sejt! Gid jeg havde dit mod. Men credit og tanker herfra
Hvor du sød! Det krævede også meget at åbne sådan op, men gud hvor er du også selv sej!
Har læst din blog, og det lyder til at du kæmper ufattelig meget med din spiseforstyrrelse, men jeg beundrer dig for at være så hudløst ærlig omkring det hele – det er der ikke mange der kan.