Om lidt..

Jeg er et forfærdeligt menneske.. Fuck, hvor jeg hader mig selv, virkelig, jeg kan slet ikke holde mig selv ud. Min venindes ven er død i en bilulykke i dag, og det første jeg tænkte, da jeg fik det af vide, var hvor heldig, jeg synes at han var; ville for fanden ønske at det var mig, der kunne dø ved et uheld. Ville sådan ønske, at det hele bare var overstået og at jeg ikke behøvede at vågne nogensinde mere.

Har haft verdens mest lortede dag i dag. Og ja, jeg ved at dette indlæg har jordens værste grammatik, men lige nu er jeg fucking ligeglad. Nu får i lov til at se hele bagsiden af medaljen. Her får i depressionens grimme væsen og spiseforstyrrelsens virkelige ansigt at se.

Startede med at jeg vågnede og følte mig åh så fed efter fire dage, hvor jeg hverken har underspist eller efterfølgende kastet op. Så synes min mor, at jeg skulle have nogle nye bukser, der var lidt varmere, da jeg fryser ad helvedes til. Det var i sig selv jo fint nok. Men men men, endte med at få et mentalt sammenbrud i omklædningsrummet. Logisk set ved jeg godt, at der ikke var noget galt overhovedet. Bukserne passede mig perfekt og det er vel dejligt nok. Sagen er bare at en størrelse 34 normalt er lidt for stor til mig, og ja så kunne jeg jo ikke undgå at føle mig som verdens største elefant. “Kunne jo næsten ikke engang være i spejlet” haha haha… *sort humor*. Det hjalp ikke, at min mor allerede før jeg prøvede dem havde sagt, at de så meget små ud i størrelserne; jeg kunne bare ikke komme ud over følelsen af, at jeg havde taget 20 kg på på under 4 dage, selvom jeg godt ved, at det jo umuligt kan have ladet sig gøre.

Senere hører jeg så det om min venindes ven. Hun ringer for at græde ud, og så føler jeg mig jo som verdens største, egoistiske idiot, fordi jeg er jaloux på en, som er død i en bilulykke. Udadtil var jeg selvfølgelig som sædvanlig søde, forstående Amelia som kom med trøstende og beroligende ord, mens jeg emmede af selvhad indeni.

Resten af dagen spiser jeg så ingenting, men fylder mig med sukkerfri red bull og løber samlet set 3 timer på løbebånd, afbrudt af 20 sæt á 300 mavebøjninger. Kunne simpelthen ikke styre min træning i dag. Det var den eneste måde hvorpå jeg kunne ryste frustrationerne og selvhadet af mig.

Blev færdig kl 19, hvorefter jeg med rystende hænder får låst min cykel op, kører ned i fakta, køber 3 flasker vin på tilbud og cykler hjem igen. Har drukket uafbrudt siden for at drukne mine sorger. Klokken er næsten 22.45 nu. Måtte lige få afløb for de sidste af mine destruktive tanker, før jeg nu vil vakle i seng og bede til at jeg ikke vågner imorgen, mens jeg tænker på om der overhovedet er nogen der fatter overskriften..

2 thoughts on “Om lidt..

  1. Åh, først og fremmest: hvor gør det mig ondt at høre om din venindes vens død, og dog gør det mig endnu mere ondt, at høre hvordan du ville ønske det var dig. Ville ønske at jeg kunne favne dig, og fortælle hvor meget du fortjener en glad tilværelse og at det ikke er dig, den rigtige Amelia, som ønsker at forsvinde – det er de depressive tanker og en ond stemme, som dikterer dig. Jeg prøver at være så nøje så mulig i mit ordvalg, for når man har det som du har det lige nu, kan alting vendes og drejes til noget negativt, eller til noget man tror er “sandheden”. Lidt ligesom kommentaren fra din mor i dag. Jeg har en indre frustration over, ikke bare at kunne sige til dig “at du er smuk som du er” (for det er du!) og så ville alting blive bedre – men jeg ved, at der skal så meget mere til, og den hjælp som det kræver, håber jeg at du får – på trods af at jeg også selv har mærket på egen krop hvor beklagelig dårlig systemet er – faktum er bare, at det er tydeligt at du har brug for mere hjælp end den du får lige nu, om ikke andet, så i hvert fald en bedre en af slagsen(!). Jeg har en af mine gode dage hvor jeg både har spist hvad der i realiteten er godt, OG haft det okay med det(!) – og jeg kan sige dig at, det er intet mindre end fantastisk og føle! Du fortjener mindst den samme følelse – du fortjener den resten af livet! Det er selvfølgelig ikke altid, at man vil have det så godt, efter sådan en dag – men det er små skridt, og de tæller altså! Faktisk, så tror jeg lige nu helt oprigtigt på at jeg er i stand til at få en bedre tilværelse, vigtigst af alt – så har jeg kræfterne til at gøre noget ved det, og den styrke ønsker jeg så meget for dig – du må ikke bukke under for det her, selvom jeg ved hvor pisse svært det er at lade vær, “for det er jo så trygt” men det er fandme også fucking farligt – alt for farligt til at du skal sætte dit dyrebare liv på spil, for noget så åndssvagt som den her sygdom, for sygdommen er ikke dig! Du skal bare kæmpe dig af med den, og det kan du godt – vi hjælper hinanden igennem dette, og du kan altid skrive til mig – det må du ALDRIG være i tvivl om❤

    • Tusinde gange tak for din kommentar. Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige, andet end jeg er så taknemmelighed for at du gad bruge tiden på at skrive en så lang besked til mig. Da jeg vågnede op til denne kommentar fandt jeg igen motivationen til at blive ved med at kæmpe! Ja, ved sgu ikke hvad jeg ellers skal sige andet end du fandme er så sød, og jeg håber alt det bedste for dig, og at du fortsat har styrken til at kæmpe imod. Og at du ellers heller aldrig skal tøve med at skrive til mig❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s