Bedre

Først vil jeg bare sige tusinde tak for alle jeres søde kommentarer, jeg kan virkelig ikke beskrive hvor meget de betyder for mig. Jeg bliver sgu helt rørt, når jeg læser jeres kommentarer❤

Nå, men dagen i går endte forholdsvis godt. Jeg havde en laaaaaang snak med min mor, og vi har aftalt at vi er nødt til at flytte sammen, om end blot for en periode. Måske jeg skal ind i et bofællesskab med andre unge med samme problemer som mig, men jeg dur bare ikke rigtig til sådan noget. Har brug for mit eget sted, hvor jeg kan trække mig. Jeg er ikke god til at være social i alt for lang tid ad gangen. Men ihvertfald så flytter jeg sammen med min mor indtil vi får noget andet hjælp. Vi er begge enige om, at det nok ikke er så godt at jeg bliver indlagt, da jeg førhen overhovedet ikke har haft gavn af det, tværtimod næsten…

Jeg ved ikke om jeg er mere motiveret, men jeg føler mig ihvertfald ikke så håbløs og fortabt, som jeg ellers har gjort de sidste par dage. Maden er rigtig svær, men min mor er god til at støtte mig, så især her, kan jeg godt se fordelene ved at flytte hjem. Kan dog ikke lade være med at se det som en KÆMPE falliterklæring; det er bare endnu en ting, jeg (selvfølgelig) ikke kunne klare…

Prøver at tænke positiv. Bliver nødt til at kæmpe. Bliver nødt til at tro på, at det kan blive bedre. Der er jo for fanden så mange andre i min situation, som er kommet over på den anden side, som har det godt og er oprigtig glade, så det må vel også kunne ske for mig? Det håber jeg..

2 thoughts on “Bedre

  1. Det kan ske for dig🙂
    Og hjem til mor? Bliv der da endelig så længe du kan! Især når hun kan minde dig om maden! Hvis min mor kunne gøre det samme for mig – så var jeg smuttet hjem for en tid🙂

    Gør det eventuelt til dit eget valg – DU VIL GERNE – ikke fordi at du skal… Men fordi du gerne vil. Du gør det for dit eget bedste lige nu…
    DET er da at tage ansvar så det batter!🙂

    Jeg er virkelig glad for at læse dette indlæg!❤

    • Sikke en dejlig vinkel du fandt der. For det er jo lige præcis at tage ansvar! Sådan havde jeg ikke tænkt på det, tænkte jo som sagt bare at det var endnu en fallit erklæring, men nej, det er mig der tager valget fordi jeg vil være rask nu! Så tak for det!🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s