Angst

Har planer om at tage ind i LMS’ aktivitetshus; har et håb om at det kan hjælpe mig, hvis jeg begynder at tage derind når jeg har det svært i løbet af dagen.

Det er ikke helt første gang jeg skal derind. For et lille års tid siden fik jeg en rundvisning derinde lige efter jeg var blevet udskrevet fra psykiatrisk, men der havde jeg det alt for skidt til at kunne magte, at tage fast derind.

Bliver stadig enormt angst ved tanken om at skulle derind. Min hals snører sig sammen, og jeg føler ikke, at jeg kan trække vejret. Der er pårørende aften derinde i dag, så min mor tager med, men er stadig tæt på at panikke ved tanken om at der kun er en halv time til vi tager derind. Der er så meget, der skræmmer mig; så meget jeg ikke kan forudse. Men har besluttet mig for at jeg skal derind. Jeg tror det vil være rigtig godt for mig. Både at møde andre i min situation, eller bare sidde i huset og læse eller høre musik på det dage, hvor jeg ikke magter at være alene. Forhåbentlig kan det give mig et spark i r*ven når jeg kører i selvsving og bare sidder derhjemme og er selvskadende og selvmedlidende.

Bliver nødt til at sige til mig selv, “Amelia du skal tage afsted idag”. Kan mærke at mørket er ved at overmande mig. Det løber koldt ned ad ryggen og jeg har svært ved at få vejret. “Kom nu, træk vejret. Ind. Ud. Ind. Ud”. Åh, hvorfor skal den dumme angst altid tage over hver gang jeg befinder mig i en situation, som jeg ikke kan forudse. Må bare blive ved med at sige til mig selv, at det er godt at tage derind. Helt ærligt, hvad er det værste der kan ske? “Alt,” hvisker stemmerne, “og det ved du”. Men i dag får stemmerne ikke lov til at bestemme. Jeg skal simpelthen derind. Jeg panikkede og lod være i går, med det løfte at så skulle jeg også tage afsted i dag, så derfor må det være sådan. Jep!

9 thoughts on “Angst

    • Ja… En af mine rigtig gode venner, som ved at jeg er syg, spurgte mig en dag, da vi snakkede om hvor fed jeg følte mig, om han ikke måtte tage nogle billeder af mig, i håb om at jeg kunne se hvor tynd jeg egentlig var. Det sagde jeg nej til med det samme, men han fik så overtalt mig til at lave en lille “billedserie” med mig hvor jeg skulle prøve at vise den ensomhed og angst jeg følte indeni. Dette var en af billederne han tog.

  1. Må jeg spørge dig om hvor gammel du er? og hvordan du kan være så tynd når du spiser det som du poster? Kan godt se at det self. ikk er nok hvis du skal tage på.
    Jeg håber sådan du bliver rask eller bare i det mindste får det bedre, for du lyder til en meget fornuftig og sød pige.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s