I “Ana”s Fængsel

For et par uger siden spurgte “K” om jeg ikke havde lyst til at tegne min spiseforstyrrelse, sådan som jeg så den. Dette kunne vi bruge til gulvøvelser, og det ville desuden give hende et bedre billede af hvordan min spiseforstyrrelse “manifesterer” sig.

Denne opgave var jeg helt med på, og resultatet blev ovenstående. “Ana” er selvfølgelig den sorte pige med fangarme, som holder (mig) om munden med sine lange “fangarme”/negle.

Hånden om min mund symboliserer, at når anoreksien dominerer er det ikke mig, der taler; det er ikke min stemme folk hører. Det er Ana, der er altoverskyggende. Hun holder mig fast i hendes greb og vil rive og bide, hvis jeg prøver at slippe fri.

Hun er sort, fordi hun symbolisere mørket. Mørket, der opsluger mig, når jeg trækker mig ind i den spiseforstyrrede verden. Ana ville dog ikke tillade mig, at male hende helt sort (derfor det hvide omkring øjnene) da hun fortalte mig, at hun jo også gør en masse gode ting for mig. Og der var jeg ikke stærk nok og måtte bøje mig for hendes befaling om ikke at tegne hende helt sort..

Det er enormt grænseoverskridende for mig at lægge mine tegninger ud. Både fordi jeg er bange for at blive dømt og jeg er bange for, at folk ikke vil kunne lide mine tegninger. Men burde jo egentlig være ligeglad, det er jo mine tegninger og de betyder rigtig meget for mig. Men så er der også det, at det er utrolig sårbart at vise mine tegninger for andre, som om at jeg blotter min sjæl for alle og enhver som har lyst til at se den. Men offentliggøres skulle det. Det er endnu en udfordring, jeg har givet mig selv.