Kontrol

Jeg har haft en dejlig, men hård dag i dag. Har gået og ordnet i mit nye hus; gjort rent, sat ting på plads osv. Men har også hygget med at bage kernebrød uden mel og lavet chokolader(!) med kanelmandler. Nu er udfordringen så bare, at jeg skal prøve rent faktisk at spise en eller to af chokoladerne.. Hmm…

MEN; selvom jeg har haft en god dag, så river anoreksien stadig i mig. Jeg skal bare gå og ordne, ikke spise – hvorfor spilde tid på at stoppe op og spise, når der nu er så meget, der skal ordnes. Jeg er glad for at forbrænde de ekstra kalorier, som rengøringen giver mig. Ja, jeg kunne blive ved.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg ikke kan give slip på tanken om at skulle være den tyndeste. Jeg tager mig selv i at længes efter de dage hvor jeg ingenting spiste og var tæt på at dø af min undervægt. Jeg føler mig svag. Jeg savner følelsen af at have kontrol (og ja, jeg ved godt, at det jo slet ikke var mig, der havde kontrollen men i stedet spiseforstyrrelsen). Var jeg egentlig ikke gladere dengang? Sådan husker jeg det, selvom jeg ved, at det blot er Ana der prøver at lokke mig tilbage til der hvor hun styrede og regerede det hele.

Control Key on Computer Keyboard

Jeg er på vej ind til byen, hvor jeg skal i en selvhjælpsgruppe for folk med OCD. Det er første gang og jeg ved, at jeg skal fortælle om mig selv og hvad jeg gør at “OCD-ting” og hvilke “OCD-tanker” jeg har. Listen er uendelig, jeg ved overhovedet ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Når jeg tænker over det, er min OCD kun blevet værre i takt med at anoreksien har fået lov til at bestemme mindre og mindre. Det skræmmer mig egentlig lidt og jeg bliver bange for om jeg nogensinde bliver “rask”. Det føles mest som om, at den ene ting overtager den anden; når spiseforstyrrelsen ikke fylder, så er besat af ritualer og har voldsomme tvangstanker; når jeg prøver at holde OCD’en i kort snor, bliver jeg enormt selvskadende. Når jeg kæmper mod det ene, tager det andet over, og når jeg virkelig kæmper, er det uundgåeligt at jeg ryger jeg ned i depressionens sorte hul. Det hele handler jo egentlig bare om kontrol; jeg jagter den, er konstant forpustet, famler febrilsk efter den. Det er jo bare så fandens irriterende at jo mere de forskellige “sygdomme” tager over i kampen om kontrol, jo mindre kontrol har jeg. Men det kan jeg åbenbart ikke få mig selv til at indse..

6 thoughts on “Kontrol

  1. Den pokkers kontrol. Hvorfor jagter vi den hårdt. Hvilken frihed det ikke må føles at give slip ind imellem.Jeg ved det.. det hænder jeg giver slip.. og hvis jeg kan, er jeg sikker på du også kan:)

  2. Det er virkelig genkendeligt. At det ene overtager det andet. Når jeg ikke er ved at dø af sult, fylder min personlighedsforstyrrelse meget mere. Når min personlighedsforstyrrelse fylder, så får jeg trang til at tabe mig igen, fordi jeg tænker, at anoreksien er lettere at håndtere. Men når jeg taber mig, er det heller ikke rart. Det glemmer man bare hurtigt igen.. Du har ret god indsigt i, hvad det er, der sker, synes jeg, og dét er det første skridt på vejen!🙂

    • Tak for det🙂
      Du har ret; intet af det er rart, men det glemmer jeg også. Det lyder som om, at du har det på samme måde, at man får overbevist sig selv om det jo faktisk er bedre at sulte sig. Men vi må alle holde fast i, at vi kun bliver /rigtig/ glade den dag spiseforstyrrelsen el. andet ikke får lov til at bestemme.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s