“Fed er ikke en følelse”

Jeg må nok indrømme at jeg i de sidste par uger slet ikke har spist det jeg skulle. Har arbejdet på ikke at veje min mad op, men må konkludere, at jeg ikke har været parat til det, da det har resulteret i at jeg har overbevist mig selv om at jeg får alt for meget (selvom jeg inderst inde ved, at jeg slet ikke får det jeg skal)..

Nå, men i dag har jeg virkelig prøvet at spise det jeg “skal” i forhold til min madplan. Dette har så resulteret i at jeg føler mig enorm fed, og lysten til aldrig at spise igen er overvældende. Jeg prøver at holde fast i de positive værktøjer jeg har fået i terapi.

En af tingene som K har sagt til mig er, at fed ikke er en følelse. Første gang jeg hørte det måtte jeg virkelig tænke over hvad det betød. Egentlig er tanken mig fuldstændig ubegribelig. Jeg har følt mig fed størstedelen af mit liv, og jeg har virkelig måtte tænke tilbage og overveje hvad jeg så føler indeni. Hvorfor føler jeg mig fed? Hvad ligger bag denne tankegang? Hvad kan jeg gøre, når jeg føler mig fed?

Jeg tror at mange spiseforstyrrede kender til tanken, og at denne “fed-følelse” kan være en udløsende faktor for spiseforstyrrede handlingsmønstre. Utallige gange har jeg stået foran pejlet og følt at jeg fyldte det hele, nej værre endnu jeg følte ikke engang at spejlet var stort nok til at få hele min abnorme store krop med. Uanset hvor meget jeg tabte mig og hvor lidt jeg vejede, var det altid muligt for mig at finde et sted hvor jeg kunne hive fat i store mængder af fedt. Jeg kunne bruge timer på at finde det helt rigtige outfit, som fik mig til at se mindst muligt fed ud.

For mig selv ved jeg også, at følelsen bliver forstærket de dage, hvor jeg kæmper mest imod min spiseforstyrrelse. Store mængder af mad kan gøre at du føler dig fuld hele tiden eller oppustet, hvis man ikke er vant til mad i maven kan man få hård mave, hvis du ikke plejer at holde maden i dig kan følelsen af at være fuld være meget overvældende. Dette er altsammen noget, der synes at bekræfte dig i, at du er fed. Jeg har tænkt meget over, hvad man så kan gøre, når man føler sig fed.

Jeg kan huske da min spiseforstyrrelse først startede. Følelsen af at være fed var overvældende, og gjorde at jeg dårligt kunne holde ud at være i min egen krop. Den er altoverskyggende og det føles som om, at man ikke kan tænke på andet. Man føler, at man ikke hører til i sin egen krop, og man bliver optaget af andres smukke udseende, og føler, at alt ville være bedre, hvis man bare kunne være og se ud som denne. Jeg troede at det at gå ned i vægt var lig med perfektion. Nu ved jeg bedre, men tankerne fylder stadig næsten hele min hverdag; “Jeg føler mig fed og grim, jeg føler mig fed og grim, jeg føler mig fed og grim” blev mit mantra, og jeg ønskede kun at flygte fra min egen krop. Det var en indvendig kamp som efterlod mig med en følelse af at være værdiløs, frastødende, ensom og selvfølgelig FED.

Da jeg først startede i behandling for bl.a. min anoreksi kendte jeg kun til “jeg er fed, grim og klam”-tankegangen. Før at jeg fik behandling vidste jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere alle de følelser, der kom op, som jeg ikke ønskede at føle. Jeg tog alle de uønskede tanker og samlede dem under en tanke, nemlig “jeg er fed”, derefter brugte jeg spiseforstyrrelse til at være i stand til at holde disse tanker ud. Langsomt opdagede jeg, at tanken “jeg føler mig fed” egentlig blot var en måde at inkapsle alle de negativer følelser, jeg havde. Når jeg nu opdager, at jeg tænker: “jeg er så fed” må jeg tvinge mig selv til at stoppe op og stille følgende spørgsmål:

“Hvis fed ikke er en følelse, hvad føler jeg så egentlig indeni?”

K har givet mig flere værktøjer til at udforske følelsen af at være fed. Jeg tænkte, at jeg ville forsøge at give nogen af dem videre til jer..🙂

Når du føler dig fed, så spørg dig selv:

  • Føler du dig frygtsom, bange, håbløs, hjælpeløs eller overvældet?
  • Føler du dig ked, ensom, deprimeret, skuffet, såret, ulykkelig eller fortrydelse?
  • Føler du dig vred, irriteret, ukomfortabel eller frustreret?
  • Føler du dig skyldig, skamfuld, uværdig, pinlig berørt eller værdiløs?
  • Føler du dig urolig, nervøs, usikker eller bekymret?
  • Føler du dig forvirret, desperat, forundret tabt, desorienteret eller urolig?
Følelsen af at være fed er egentlig blot et dække for et stort spektrum af følelser. Disse er blot nogle af mange følelser, som måske ligger bag denne fed-følelse.

Følelsen af at være grim og fed har, for mig, en del at gøre med det faktum at jeg har svært ved at elske og acceptere mig selv.

Jeg kan ikke finde ud af at elske og acceptere, jeg elsker og accepterer ikke min krop, og jeg elsker og accepterer ikke de følelser jeg rummer. Jeg har svært ved ikke finde ud af at føle disse følelser på en ordentlig og ikke-skadelig måde. Jeg har i lang tid overbevist mig selv om at det at føle, er en farlig ting, og at det medvirker til, at jeg mister den kontrol, jeg så desperat har forsøgt at holde fat i. Udviklingen af min spiseforstyrrelse er bare en af mange værktøjer, jeg har udviklet for at håndtere de stærke følelser som dukkede op.

Hvad kan du så gøre, når du føler dig fed?
 
Identificer hvad du virkelig føler.

Stop op, tag en dyb indånding og spørg dig selv, “hvad føler jeg egentlig?” I starten kan det evt. være en hjælp at føre en dagbog eller at tale med en, du stoler på, omkring det du gennemgår følelsesmæssigt og de følelser, som dukker på. Brug ovenstående spørgsmpl til at genkende dine underliggende følelser.

Anerkend og accepter at du også rummer disse tanker og følelser.

Det er ok at have disse følelser” Hvor overvældende de end måtte være kan de ikke slå dig ihjel. I starten af “recovery” kan dine følelser være meget intense. Dette er helt normalt eftersom du ikke har tilladt dig selv at føle i lang tid. Følelserne vil dog tiltage med tiden og det vil blive nemmere! Husk på, “this too shall pass”.

Lær dine “triggers” at kende og opfind strategier for at håndtere dem.

Hvorfor føler du som du gør? Hvor stammer følelsen fra? Er det noget specifikt, som en begivenhed eller et personlig forhold, eller kommer det fra en underliggende overbevisning, som at du ikke er værd at elske. En udløsende faktor for dig kan foreksempel være at du følelser dig urolig eller ensom, eller måske har du været oppe og skændes med en du holder af. Prøv at skrive ned hvad der “trigger” dig, således at du kan finde på en strategi til at holde spiseforstyrrelsen nede næste gang den udløsende faktor dukker op.

Vær positiv overfor “recovery”

Anvend en sundere måde at håndtere dine tanker og gølelser, så du kan arbejde med dem og efterfølgende slippe dem igen. Hvis du er ked af det, kan dette måske indebære at du rækker ud efter støtte ved at ringe til en, eller måske du bare har brug for at græde. Hvis du er vred kan en gåtur evt. hjælpe dig med at tænke klart, eller også har du brug for at høre musik eller slå på en pude. Hvis du er urolig kan det at dyrke yoga måske hjælpe (noget der har hjulpet mig rigtig meget!). At skrive lidt i din dagbog om hvad du gennemgår, kan måske hjælpe dig med at få ro på dine tanker og følelser. Din måde at håndtere dine følelser er sikkert forskellig fra alle andre, det vigtige er at du bruger tid på at finde ud af hvad der virker for dig, så du ikke tyer til uhensigtsmæssige strategier.

Lær at kanalisere din negative tankegang over til mere positive og selv-elskede tanker.

Dette er ikke noget, der ændrer sig på en dag. Følelsen af at være fed og grim er som en bånd, der køre på repeat, men det er vigtig at ændre de negative tanker, som spiseforstyrrelse får dig til at tænke.

Prøv at tænk tanker, som “jeg elsker mig selv”. “Jeg acceptere mig selv” “Jeg elsker og acceptere min krop” “Jeg elsker dig” “Tak” “Du er smuk både indeni og udenpå” “Jeg velsigner som krop med kærlighed, alle dele af min krop er smukke”. Det vigtige her er at gentage, gentage, gentage. Også selvom det i starten føles mærkeligt eller ligefrem provokerende. En lind strøm af positive tanker kan flytte bjerge, og vil i sidste ende erstatte de negative tanker. I sidste ende vil du rent faktisk begynde at tro på det.

Vær god mod dig selv.

At komme sig over en spiseforstyrrelse kræver hårdt arbejde, og du er nødt til at tilgive dig selv en million gange. Din spiseforstyrrelse udviklede sig ikke på en dag, ej kommer du til at slippe fri fra den på en dag. Tag et skridt ad gangen. Vær tålmodig overfor dig selv og nyd den rejse du er igang med.
At komme sig over at føle sig fed er en del af det at frigøre sig fra en spiseforstyrrelse.

Forhåbentlig er du nu lidt bedre stillet i forhold til hvad du kan gøre når tankerne om at føle dig fed tager over. Og du kan bruge de på alle de andre negative tanker, du har om dig selv. Lær at identificer dine følelser og føl dem! Lige meget hvad det end måtte indebærer. At lære at acceptere dem, virkelig at slippe dem fri, at lære at elske dig selv og behandle dig selv godt går alt sammen hånd i hånd med det at komme sig over en spiseforstyrrelse.Det er hårdt arbejde men det er det hele værd. Du er det værd. Det er muligt at komme videre og leve et fantastisk liv!

6 thoughts on ““Fed er ikke en følelse”

  1. Hej (:

    Hvor er det dejligt, at du har fået det bedre – jeg ved ikke, om jeg er helt forkert på den, når jeg kan huske, du havde det RIGTIG rigtig skidt på et tidspunkt?..
    Jeg kæmper selv med et lille tilbagefald – især i mine tanker om min (hval?!)krop.
    Så jeg har startet en blog også – du kan jo kigge forbi hvis du har lyst? (:

    Maria (kan du mon huske mine laaaaaange kommentarer?).

    • Jeg kan skam godt huske dig, og du skal vide hvor utrolig taknemmelig jeg har været for dine kommentarer! Jeg kan ikke sige andet end tak, blot det virker utrolig banalt at sige..
      Det er rigtig at jeg havde det meget skidt i en periode; var faktisk i selvmordstanker hver eneste dag. Jeg er så glad for at det er gået frem af for mig omend vejen til recovery er uendelig lang endnu.

      Jeg er virkelig ked af at høre, at det går skidt for dig. Jeg håber at du bl.a. kan tage dette indlæg til dig og vide at dine tanker om din krop groft sagt er langt ude. Jeg er næsten sikker på, at det ikke forholder sig, som du siger/tror. Vid at også du kan få det bedre; det handler bare om at blive ved med at kæmpe! Jeg ser meget frem til at læse hvad din blog vil byde på i fremtiden🙂

      xxoo, Amelia❤

  2. Jeg har aldrig selv nogensinde overvejet at fed egentlig ikke er en følelse, men de ting som ligger bag det at føle sig fed.
    Jeg har tænkt rigtig meget over netop dette indlæg i løbet af dagen.
    Så TUSIND tak fordi du valgte at dele de helt igennem vise ord her på din blog.

    • Du aner ikke hvor glad jeg blev for at læse denne kommentar; det er jo lige præcis det jeg håber at sådanne indlæg kan gøre. Jeg håber og beder til at du kan tage det til dig og bruge det til noget, når du har det svært❤

  3. 1000 tak for dette indlæg! Selvom jeg ikke har en spiseforstyrrrlse, kender jeg godt den følelse… som jo ikke er en følelsr, hvor har du ret! Det satte virkelig tanker i gang, fantastisk blogindlæg.

    • Det er jeg så glad for at høre at du synes. Det er jo lige præcis det, der er meningen med sådanne indlæg, også som om man ikke har en spiseforstyrrelse, så er især dette vist nok noget alle (ihvertfald mange kvinder) kan kende til🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s