Et løfte til mig selv

Som jeg var inde på er jeg nået til et punkt, et punkt hvor jeg må være ærlig overfor mig selv; jeg har det ikke godt.

Jeg har svært ved at overskue flytningen, endnu en kommune, endnu en sagsbehandler, endnu en støtte-kontaktperson, som jeg skal fortælle min historie til.  Jeg har konstant dårlig samvittighed overfor alt og alle. Jeg er en stor rodebutik af følselser, af konstraster; livsglæde og livslede, mod på livet og alligevel angst for hvad det kan bringe af dårlige ting. Bliver jeg mon nogensinde hel igen? Jeg føler mig splittet; en “syg” del og en “rask” del, der konstant kæmper mod hinanden

Jeg tør ikke gå i seng om aftenen, hver gang jeg lukker øjnene ser jeg billeder i mit hoved, hvor jeg skær igen igen, og ja jeg har givet efter for trangen til at skære, forløsningen på den smerte, som jeg ikke kan finde ud af at udtrykke på nogen anden måde.

Jeg bliver nødt til at (prøve at) nedlægge min konstante facade, jeg bliver nødt til at fortælle min terapeut (og alle andre omkring mig), at jeg ikke har det så godt, som de alle tror. Jeg gjorde det lidt i dag til terapi, men slet ikke nok.

Jeg har i en periode nu gået rundt og spillet glad, men hvorfor? Ja, vel fordi jeg så gerne vil gøre alle glade, og hvis jeg smiler og lyder glad, så er folk også glade. Og så er der det forfærdelig ord “burde”

Burde jeg ikke være rask allerede? Jeg har alt hvad jeg skal bruge for at kæmpe mig ud af sygdommen, alle forudsætninger for at få et godt liv, og alligevel er der noget i mig, som jeg ikke tør give slip på.

Jeg burde gøre dit, jeg burde gøre dat. Altid noget for at behage andre. Men hvad med det, som jeg har lyst til? Lyst er sådan en farligt ord, det minder alt for meget om noget man ikke kan kontrollere. Jeg har jo egentlig lyst til en masse ting ligesom alle andre, men når jeg mærker lysten, så bliver den hurtig skubbet til side igen, jeg har ikke gjort mig fortjent til det.

Fortjent er et andet forfærdeligt ord. Der er altid et regnskab i mit hoved, der skal gøres op. Hvis jeg ikke har bevæget mig nok, har jeg ikke fortjent denne portion mad. Hvis jeg har haft en for  god dag eller været for glad, skal jeg straffes om natten eller dagen efter; jeg har nemlig ikke fortjent at have det godt.

Først når jeg er perfekt og gør alt det jeg burde har jeg fortjent at have det godt. Åh, ja jagten efter det perfekte. Den endeløse jagt efter idealet. Jeg bliver jo aldrig perfekt, det ved jeg, men alligevel søger jeg efter den helt rigtige opskrift på lige præcis dette. I mit hoved har det ihvertfald noget at gøre med ikke at have lyster; lyster er som sagt farlige. Hvis jeg giver efter for mine lyster, sker der noget slemt, så er jeg ikke god nok, så er jeg ude af kontrol, så er jeg forkert, så er jeg fed, så er jeg klam – så fylder jeg. Hvornår startede min stræben efter perfektionisme? Mon den nogensinde holder op?

follow your heart

Jeg har lavet en “pagt” med mig selv, et løfte til den lille pige indeni i mig, som sulter hver gang jeg mishandler hende.

Jeg vil bevise overfor alle, der har tvivlet på mig og dømt mig, at jeg kan få det bedre. Jeg vil styrke relationen til K [min terapeaut] og min mor og deres tillid til mig, ved at vise dem, at jeg kæmper og ikke lader spiseforstyrrelsen/selvskaden osv. styre mit liv.

Jeg har lavet et fint papir, underskrevet det og alt muligt. Jeg har tænkt mig at holde det løfte.

One thought on “Et løfte til mig selv

  1. Er du gal det kunne lyde som mig. Det gør ondt at læse.
    Det er som om at du tager ordene ud af munden på mig.
    Det er så godt beskrevet. Dumme lyst og dumme fortjent-hed.
    Men jeg håber det er lysten der kommer til at gøre os raske!
    Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, ud over at du kæmper❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s