Stepping out of my comfort zone

En sød læser har gjort mig opmærksom på at i faktisk ikke har set noget personligt fra mig endnu, og det har jeg da taget til eftertanke. Ydermere blev jeg gjort opmærksom på, at det er sjældent at jeg får blogget om min mad de her dage. Jeg har tænkt meget over det, og tror faktisk at jeg med vilje ikke tager billeder af min mad mere fordi jeg skammer mig over de mængder jeg spiser lige nu. Jeg prøver jo at følge min kostplan og dette betyder større mængder mad fordi jeg nu skal tage på.. Det lyder måske skørt, men det synes mere “virkeligt” hvis jeg viser min mad – og dermed bliver det bekræftet at ja, jeg er svag; ja, jeg spiser for meget; ja, jeg er klam og fed og grim og ulækker.

Men anoreksien skal ikke få lov til at bestemme hvad jeg må og ikke må. Så here you go…

morgenmad

Morgenmad: laktosefri yogurt m. hjemme”blandet” müsli, æble og mandler + kaffe (of course)

Og til det næste vil jeg gerne bede om en trommevirvel… Ej, dog ikke men det er virkelig en overvindelse for mig.! Og lige præcis derfor har jeg tænkt mig at gøre det. Det handler om at komme ud over grænsen for hvad man synes der er trygt, for der er udenfor ens “comfort zone” at alt det fantastiske sker. Måske der ikke sker det helt store ved at lægge et billede ud af mig selv (gør det ikke. vil du virkelig vise hele verden hvor fed og grim du er – HOLD KÆFT ANA (ja undskyld mit sprog, men det var lige nødvendigt). Jeg er faktisk ret interesseret i mode generelt og syr meget tøj selv, så tænker at en måde for mig at gå lidt væk fra sygdommen og have mere fokus på mine interesser og mig som person (ikke som Amelia, hende med anoreksi) kunne være at dele noget outfit billeder. Men det ved jeg ikke om der er stemning for(?) Anyways…

IMG_2554

outfit 14.01.13

IMG_2547I dag skal jeg ind på Café Blom. Åh hvor jeg ikke gider. Det bliver godt. Jeg har isoleret mig i snart to uger og kun set min nærmeste familie, det skal være slut. Jeg må gerne se andre og have det sjovt selvom jeg er fed spiser.

15 thoughts on “Stepping out of my comfort zone

    • Det er virkelig dejligt at blive anerkendt for ja, det er virkelig grænseoverskridende. Hvordan går det egentlig med dig? Jeg tænker tit på dig og håber at du har det godt (og at du måske får sparket lidt til anoreksien <3)

      • Hvor er du sød sådan at spørge indtil mig. Jo tak det går rigtig fint har lige afsluttet mit 5. sem. på studiet så nu er det igang med 6. sem. og min sidste ½ års praktik, så det bliver spændende. Anoreksien tager sine kampe, men det går bedre:-) Så jo den bliver dagligt sparket i røven:-)

      • Fantastisk at høre. Jeg håber inderligt for dig at du får givet den sådan et spark at den ryger helt ud og ikke vender tilbage😉 Jeg mener det oprigtig talt når jeg siger at du fortjener det!

  1. Rigtig godt indlæg :-)!
    Nyd caféturen! og du er bestemt ikke tyk – æd så meget du vil, du fortjener det! og din krop vil takke dig for det.

  2. Hej Amelia🙂 Har fulgt din blog et stykke tid nu, og ville lige sige, at jeg synes det er super flot gjort at dig, at du har tråd ud over den comfort zone!! Ved alt for godt hvor svært og grænseoverskridende det kan være. Ville også sige, at jeg ikke på nogen måder synes de ser fed, grim eller klam ud!. Synes faktisk at du har et super smukt ansigt🙂 Jeg tror, at du kan klare det!

    • Det er rigtig dejligt at høre. Jeg har det personligt rigtig svært ved med udseende (men det er jeg nok ikke alene om) – især synes jeg at jeg ligner et barn i forhold til at jeg er 20. Men det kommer måske helt at sig selv, når får nogle flere kvindelige former😉
      Det er ihvertfald rigtig dejligt at høre fra dig – jeg elsker at få kommentarer fra mine læsere🙂❤

  3. Du ser sød ud, og jeg synes, det er sejt, at du lægger billeder ud af dig selv. Og din mad. Jeg kender godt det med, at det bliver mere skamfuldt at spise, hvis man skal vise det frem, eller hvis bare nogen kommentere det. Det bliver sværere at svare på spørgsmål som: “Hvad fik du til aftensmad igår?”, fordi det i forvejen føles slemt overhovedet at spise det. Sådan kan jeg i hvert fald have det.
    -og så elsker jeg dine leggins🙂

    • Er også selv ret vild med mine leggins😉
      Og i forhold til maden, så har jeg det på fuldstændig samme måde! Især når jeg selv tager valget om at spise, det er nemmere hvis min mor f.eks. “tvinger”/ presser mig til at spise

      • Ja, for så skal man ikke diskutere med sig selv om, hvorvidt man skal spise eller ej. Så er det ikke et valg, man selv skal tage. Nogle gange er man bare der, hvor det er for svært at tage valget selv – og det er okay for en tid. Da jeg flyttede ind her, spiste jeg ikke, hvis ikke nogen mindede mig om det. Jeg kunne da i hvert fald ikke selv vælge det! Nu kan jeg selv tage mere ansvar for det – og det tror jeg også på, at du kan. Engang❤

  4. Du ser skøn ud, og hvor er det flot du både lægger bileder af mad og dig selv ud!

    Og vedr. dit foregånede indlæg: din mor lyder som den mest fantaske kvinde:)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s