Jeg skammer mig over..

Jeg har tænkt meget over dette indlæg. Mest fordi det er angstprovokerende og pinligt for mig at skrive. Men jeg er en der afskyr tabuer og i forhold til spiseforstyrrelser tror jeg der er rigtig mange af dem. Derfor dette indlæg. Jeg beklager på forhånd hvis det støder eller provokere nogen, men hvis bare én derude kan føle sig mindre forkert fordi de ikke er alene om at have det sådan, så synes jeg det er det værd…

Selvom jeg er diagnoseret med anorexia nervosa, så har jeg også  overspisninger.

Jeg har lært mig selv at kaste op uden brug af “værktøjer” som fingre e.lign.

Når jeg intet overskud har kan der sagtens gå fire dage uden at jeg går i bad, fordi jeg ikke kan overskue at se mig selv nøgen eller røre ved mig selv.

Ofte går der dage uden at jeg børster tænder, fordi jeg ikke må prøve at gøre noget ud af mig selv.

På rigtig dårlige dage kan jeg sagtens drikke op til 3 liter pepsi max.

Jeg føler ingenting når jeg kysser nogen og nyder ikke at have sex, men føler at jeg er nødt til det for at virke normal.

Jeg spiser tit gammel mad eller mad, som jeg ikke synes smager godt, fordi jeg ikke har fortjent andet.

Jeg “gemmer” mig eller smider min telefon i vasken når nogen ringer fordi jeg ikke kan forudsige hvad der kommer til at ske, hvis jeg tager den.

Jeg kan ikke stå op før kl. 8.30 selvom jeg er vågen lang tid før, da dagen ellers bliver uoverskuelig lang – alligevel tvinger jeg mig selv til at være vågen til klokken to om natten trods at jeg får sovemedicin fordi jeg skal være vågen og forbrænde kalorier.

Jeg sover næsten altid på gulvet med vinduet åbent fordi jeg ikke er god nok til at ligge blødt og varmt.

Hver gang jeg tvinger mig selv til at følge min madplan i mere end tre dage og ikke underspiser, prutter jeg konstant (af den lydløse, (meget) lugtende slags).

Min mor kører mig altid ud til steder jeg ikke er vant til eller tryg ved da jeg ellers ikke kommer afsted fordi jeg er alt for angst.

Jeg kan ikke gå på gaden sammen med andre end min mor, fordi jeg skammer mig over at jeg er nødt til at bevæge mig i bestemte mønstre.

Jeg justerer altid lydstyrken i tv eller radio til et lige tal eller tal i 5-tabellen (dog ikke tal i 10-tabellen), så diskret som muligt i håb om at ingen opdager det.

En af mine mange tvangstanker er, at jeg skal rense mine øre med vatpinde min. 4 gange dagligt. 

Jeg kan kun gå på toilettet i mit eget hjem. Jeg vil hellere tisse i bukserne end at bruge et offentligt toilet.

Jeg aflyser aftaler baseret på om jeg har tabt mig eller taget på. Hvis jeg har taget på har jeg ikke fortjent at ses med nogen.

12 thoughts on “Jeg skammer mig over..

  1. Årh. Det lyder ikke spor rart.
    Og jeg må sige, at jeg kan nikke genkendende til det. Især det der med at gå i bad – hvilket faktisk kan være utrolig klamt, når man går i skole. Men hellere det, end at se på kæmpen i spejlet.
    Kæmp videre, for du er så meget mere end det! Og “kæmp” er så let af sige – for mod hvad? Kun vægt, eller?
    Det er mega svært at skulle være “tilfreds”, for jeg har det ihvertfald sådan, er så er der noget nyt, der er galt..❤

    • Hvor har jeg fortrudt dette indlæg mange gange. Føler at jeg udstiller mig selv alt for meget og ligesom “beder” lidt om at få (negativ) opmærksomhed, så rart at høre, at jeg ikke er alene om nogen af tingene🙂

  2. Jeg synes, du er sej, at du skriver dette indlæg! Jeg forsøger selv at være ærlig om sådan nogle ting, når jeg skriver. F.eks da jeg skrev, at jeg spiste for gammelt mad – da blev du helt lettet over at læse, at du ikke var den eneste. Måske kan du tænke det samme om dig selv nu? At du gør det samme for andre? Giver lettelse. Og forståelse. Det gør du i hvert fald for mig. Jeg kan genkende så mange af de ting, du skriver. I forhold til det med ikke at kunne stå op før et bestemt tidspunkt, fordi man er bange for, at formiddagen bliver for lang – det troede jeg, at jeg var alene om! Jeg kan slet ikke gøre det, står tidligere op. Så kan jeg ikke overskue dagen.

    Tak, fordi du deler.

    • Det var ihvertfald min hensigt; at give lettelse og fortælle at man ikke kæmper alene. Det er dejligt at høre, at du kan genkende nogle af tingene – ikke fordi jeg er glad for at du har det sådan, jeg ville ikke ønske disse ting end ikke for min værste fjende, men fordi at vi så ved, at der er andre som har det på samme måde, vi er ikke alene eller “skøre”😉

  3. Du skal bestemt ikke fortryde at have skrevet dette indlæg.. jeg synes det er så flot af dig! Personligt kan jeg nikke genkende til flere af dine tvangshandlinger og det tror jeg (desværre) vi er mange, som kan.

    Du fortjener den største ros fordi du har turdet stå frem med alle disse tabuer, som vi er så mange som bærer rundt på!

    • Det betyder utrolig meget for mig, at du skriver dette til mig❤
      Jeg synes det er dejligt, at du kan genkende nogle af tingene – som jeg sagde til krokodullen ikke fordi jeg ønsker at andre har det som mig, men fordi de giver en lille smule trøst, at man ikke er alene om tingene. Så føler jeg mig mindre "skør"😉

  4. Jeg kan også nikke genkendende til nogen af de ting du skriver. Især den med at “gemme sig” hvis telefonen ringer, fordi man er bange for, hvad man skal tage stilling til eller skal sige. Jeg gemmer også nogle gange mobilen under en pude og går ind i et andet rum, for at prøve at lade som om den ikke ringer. Men jeg undgår generelt også at snakke med folk jeg ikke kender, jeg bliver nervøs over at jeg ikke kan forudse hvad de kan finde på at spørge mig om. Så hellere undgå dem. Jeg troede jeg var den eneste med de tanker, tak fordi du er så ærlig, det hjælper lidt at vide, at jeg ikke er den eneste!🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s