Still breathing, still holding on

byAmelia - please credit if use

Tusind tak for den gode respons på mit foregående indlæg. Det er rigtig dejligt at åbne sin computer og se sådan nogle fantastisk søde kommentarer – det gør det så meget sjovere at blogge❤

Jeg har det stadig rigtig skidt lige for tiden men jeg kæmper meget for at komme ud og være social. Jeg kom ikke ind i angstcaféen igår da min angst tog over. Jeg skulle selv tage derind, men kunne bare ikke komme ud af døren. Det er skræmmende hvordan angsten kan lamme end fuldstændig. Selvom jeg efterhånden er vant til det så kommer det bag på mig hver gang. Du skal jo “bare” gøre det. Det er jo “bare” at åbne døren og gå ned til bussen. Men folk forstår ikke, det er nemlig ikke “bare”. Når jeg – som nu – er nede i et sort hul er intet så ligetil. Jeg skal nemlig i bad, tage tøj på, lægge makeup (allerede her er al min energi opbrugt). Så skal jeg ud af døren, selv tage bussen ind til caféen og ovenikøbet være social i fire timer. Og der går klappen ned. Jeg kan ikke overskue det og ender med at gemme mig væk i min stue eller være selvskadende. Jeg har ikke skåret i en uge, men lysten er der konstant. Jeg ved hvor mit glaskår ligger, jeg har det altid på mig. Egentlig burde jeg smide det ud, men jeg har brug for at det ligger hos mig. Som en redningskrans hvis tingene ser for sorte ud og jeg ikke kan overskue livet. Så er det bedre at skære end at tage for mange piller. Sådan har jeg det ihvertfald..

outfit,14.01.13// dagens outfit //

Men jeg prøver. Det gør jeg virkelig. I dag er min plan at jeg skal mødes med min selvhjælpsgruppe for folk med OCD. Det er anden gang efter juleferien. Jeg var ikke derinde i sidste uge. Jeg isolerer mig og det gør kun mine problematikker værre, så jeg bliver nødt til at prøve. Ellers føler jeg mig ensom og forkert. Jeg læste et indlæg om det at acceptere at man er “syg”. Det kan jeg heller ikke. Jeg sammenligner mig også med folk der ikke er syge og slår mig selv i hovedet (både billedligt og i bogstaveligt forstand) fordi jeg ikke magter det samme som mine venner og familie. Jeg er forkert. Hele min eksistens er forkert. Jeg burde ikke være her.

frokost tallerken

// gårsdagens frokost: rugbrød m. avocado og kylling, hytteost, tomater //

snack bowl w. guacamole

// eftermiddagsmåltid igår: guacamole lavet med skyr,  hvidløg og chili + gulerødder og blomkål //

4 thoughts on “Still breathing, still holding on

  1. Du er virkelig en sej pige! Det synes jeg virkelig.
    Jeg er ked af at læse at du er i en dårlig periode. MEN! Jeg synes du viser en kæmpe mængde fremgang i forhold til at du træder ud af din comfort zone og viser billeder af dig selv – og din mad, igen.
    Pludselig er du, som andre også har skrevet, meget mere virkelig.
    Thumbs up herfra! Hold fast, smukke pige.

    • Det er virkelig dejligt at komme hjem til sådan en kommentar, så tak fordi du lige har gjort mig endnu mere motiveret❤ Det er fedt når andre kan se at jeg kæmper, når jeg selv har problemer med at anerkende min fremgang🙂

  2. Jeg føler mig lidt dum at blive ved med at sige, at jeg kan genkende, hvad du skriver. Men når nu, det er sådan, jeg har det🙂 Jeg oplever også tit, at folk, der ikke selv har oplevet det, ikke kan forstå angsten. Og det er egentlig også forståeligt nok, for til tider kan man selv have svært ved at forstå det. Man skal jo netop “bare”…. Men nej, det er ikke så lige til. Har du læst om “the spoon theory”? Måske er det faktisk på din blog, jeg har læst om det? Det giver i hvert fald god mening i forhold til det med, at der er så mange ting, man skal overskue allerede INDEN man kommer ud af døren. Fire timer er også lang tid at være social, når man har det svært med det, synes jeg..

    Jeg har også en redningskrans i form af ting til selvskade. Og ja, måske burde det smides ud, men hvis nu det bliver brugt som en ventil – og at det ikke bliver brugt i bogstavligste forstand, men bare som en viden i baghovedet, det gør, at man bedre kan holde ud. Jeg ved ikke, om det er forkert at sige, men et eller andet sted tænker jeg, at det er okay – lige nu. Hvis det er dét, der gør, at man tør springe ud i noget nyt. Fordi man VED, at man har en udvej i form af selvskade. Jeg mener ikke, at man skal bruge den, men at man ved, man har den. Åh, jeg ved ikke, om det her overhovedet giver mening. Jeg har læst om folk under krig, som skulle rejse igennem et land fyldt med soldater. De havde en pistol med i rygsækken for at have en udvej, hvis nu de skulle blive fanget. Og hvis nu det er dén viden, at man har den i rygsækken, der gør, at man tør gå gennem et bekriget land for at nå til noget bedre, er det så ikke okay? Det lyder måske ret dramatisk. Og måske er det ikke altid lige hensigtsmæssigt. Jeg håber, du forstår, hvad jeg mener.

    Du har al ret til at være her – og du ser fantastisk ud på dit billede. Elsker din stil.❤

    • Jeg forstår fuldstændig hvad du siger. Og det giver SÅ meget mening – det med selvskaden. Jeg tror, det at vide at jeg har en anden mulighed, en bagvej, et sikkerhedsnet hvis alt andet svigter: det holder for det meste den værste angst på afstand, og gør at jeg slet ikke har brug for at ty til lige præcis den redningskrans men at jeg kan bruge f.eks. de mennesker omkring mig, som jo så gerne vil hjælp mig.
      Jeg har ihvertfald skrevet om ske-teorien, og jeg kan relatere 100% til den. Hvis jeg skal noget, der kræver mange skeer af mig, så bliver jeg nødt til at spare på mine skeer op til den begivenhed.
      Jeg håber heller ikke at du snart er træt af at høre det, men åh hvor jeg kan se mig selv i næsten alt hvad du skriver

      Og tusind tak!❤

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s