Trapped

IMG_0814Jeg iagttager min mor mens hun gør sig klar til at tage afsted. Hun skal på weekendtur med sin kæreste, de har årsdag. Det er kun en enkel overnatning, siger jeg til mig selv og prøver at trække vejret roligt, men jeg mærker angsten komme krybende. Jeg ser på hende i stilhed. “Elsker du mig stadig?” har jeg lyst til at spørge, for jeg er i tvivl. Jeg kender allerede svaret og derfor spørger jeg ikke, jeg ved at det ikke ændrer noget.

Hun kysser mig farvel og siger, at jeg bare skal ringe eller skrive hvis jeg får brug for det. Jeg smiler og forsikrer hende om, at det nok skal gå, “jeg er et voksent menneske,” siger jeg

“Bliv hos mig,” hvisker jeg men døren er allerede lukket bag hende. Jeg synker ned på gulvet og krummer mig sammen. Tårerne triller ned ad mine kinder. Dagen kommer til at stå i selvskadens tegn, det kan jeg mærke. Jeg mærker det allerede før det sker, men kan intet gøre ved det. Skåret, jeg har gemt fra et smadret glas, ligger allerede klar. Det er som en selvopfyldende profeti; jeg ved at det kommer til at ske og derfor gør jeg det.

Jeg føler mig forladt, svigtet. Hun var nødt til at gå, siger jeg til mig selv. Men jeg ved at det ikke passer. Hun var blevet hvis jeg havde bedt hende om det, men lige præcis dér ligger problemet: jeg kan ikke bede om det; det må jeg ikke. I stedet sidder jeg her. Håbløs. Ude af stand til at gøre til eller fra.

IMG_0815IMG_0816IMG_0817

11 thoughts on “Trapped

  1. 😦 der er nok slet ingen ord jeg kan sige der kan ændre din situation lige nu. Vil bare have at du ved at jeg tænker på dig, og føler med dig. Ensomhed er bare en følelse der kun fører til dårlige handlinger. Handlinger som man ved man vil fortryde, men har så svært ved at modstå.😦
    Tænk på dit tidligere indlæg, tænk på de ting der gør dig glad, de ting der strider imod de skadende valg.

    • Jeg ville ønske at jeg ikke havde lukket af for omverden og i stedet kunne komme herind og læse din besked. Ensomheden er en dræber, desværre er jeg alt for sjælden i stand til at modstå tankerne om at jeg ikke fortjener omsorg og nærhed fra andre mennesker..

  2. Du skriver så smukt. Jeg kan virkelig genkende situationen. “Vil du ikke nok blive?” Det føles som om, man bliver fuldstændigt revet op indeni. Jeg ønsker sådan, at du kan skrive til din mor, selvom det synes umuligt. Måske bare starte med en sms, som ikke fortæller, at du har det skidt. Det gør det nogle gange lettere for mig. Jeg sender dig det største knus og de varmeste tanker.

    <3<3<3

    • Tak for de ord!
      Det er nemlig sådan, det føles – som om ens sjæl bliver revet i tusindevis af stykker, som om man dør hvis man ikke får omsorg.. Mon det er det samme for dig?
      Desværre kunne jeg ikke skrive til min mor.. Men prøver at komme mig i dag, og heldigvis er min mor omkring mig nu🙂

      • Ja, det er så! Jeg er så sikker på, at jeg dør, hvis jeg ikke får det. Går fuldstændigt i panik. Jeg har aldrig hørt en anden fortælle, at de har det ligesådan…

        Hvor er det godt, at din mor er omkring dig igen nu🙂 Er det egentlig dig på billederne? Jeg fik lige øje på dine tags nederst i indlægget, hvor der står “billeder af mig”. Er der også nogle, du har fået taget mon?

        Knus🙂

      • Jeg har skammet mig meget over at have det på den måde, netop fordi jeg heller ikke har hørt andre fortælle at det er sådan de har det. Derfor tror jeg også, at din blog, har givet mig en form for tryghed i at vide, at der er nogen som har det på samme måde.

        Det er nemlig mig på billederne🙂 Igen er det min ven der har taget dem. Tror jeg har nævnt det før, men han vil gerne være fotograf og derfor får han lov til at “lege” med mig og kameraet – på den måde får han øvet sig i at tage billeder og jeg får øvet mig i ikke at være så angst overfor et kamera; win-win!😉

    • Det er jeg virkelig glad for at høre. Fantastisk, at du har fået det ud af at læse min blog. Jeg har det på samme måde med din.

      Fantastisk – det er vildt gode billeder!🙂

  3. Jeg tror ikke, jeg kan sige så meget. Andet end, at jeg tænker på dig.
    Og det er utroligt flotte billeder, du krydrer dine indlæg med.❤
    Maria.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s