Last snow fall before spring

IMG_7777IMG_7776IMG_7775IMG_7780IMG_7794

Things to do when you’re sad…

don’t listen to bob dylan – wear a big sweater – drink tea – clean your room – go for a walk – make paper cranes – find recipes – read a magazine – hang fairy lights around your house – bake an apple pie with a friend – organize old play toys – think about how beautiful outer space is – paint your sadness – go to a café – take a nap on a pile of blankets – ask someone to hold you – cry – be okay at some point – visit the library – pick flowers – sit with someone – remember that there are always cupcakes.

We’re our own dragons as well as our own heroes, and we have to rescue ourselves from ourselves

Jeg kan ikke skrive herinde længere. Hver gang jeg prøver går min hjerne i sort og jeg føler mig tømt for ord. Måske jeg har afskåret mig fra hele blogverden, eller jeg har ikke været i stand til at konvertere mine tanker om til ord, eller måske synes jeg simpelthen ikke at det jeg kunne finde på at sige ikke er vigtig nok til at blive skrevet ned – så som: åh, jeg har tabt mig igen eller nu skal jeg måske indlægges på Anoreksiklinikken eller jeg prøvede at hænge mig selv på mit værelse igår. Det bliver snart for meget for mig altid at skrive hvor skidt det går. Jeg har ikke snakket meget de sidste par uger men i stedet tænkt over alt og intet, og jeg ved ærlig talt ikke hvad der er værst… Jeg ville bare ønske at jeg for en gangs skyld kunne se noget positivt ved livet og have en god dag.

I stedet kommer lidt snapshots af ting, når jeg lige har været motiveret for at hive kameraet frem.

IMG_4672

IMG_2764

IMG_2916// min dejlige mor, som kommer med mad til mig; falafler –  quinoa m. grøntsager – bønnesalat //

IMG_1029

IMG_2923

“Stepping onto a brand-new path is difficult, but not more difficult than remaining in a situation which is not nurturing”, – Maya Angelou

“Do not anticipate trouble, or worry about what may never happen. Keep in the sunlight,” – Benjamin Franklin

“Very few things in life are worthy of the kind of emotional distress we put ourselves through”, – John Mayer

Jeg elsker min bror

IMG_1280Se lige hvad min bror havde med i dag, da han kom på besøg. Sammen med blomsterne var nogle forsinkede gækkebreve med nogle utrolig fine, utrolig rørende forårsdigte. Han fortsætter med at overraske mig på de bedste mest fantastiske måder. Jeg elsker ham. Jeg elsker min familie. Min lille familie. Min mor, min bror og mig – ‘de tre musketerer’.

Min bror har skrevet en bog om sit liv med autisme. Det er hans tredje bog og den går virkelig i dybden med alle de svære ting. Jeg har fået lov til at læse dele af udkastet, inklusiv et afsnit om mig. Jeg må være ærlig og indrømme at jeg begyndte at græde da jeg læste det. Jeg har fået lov til at citere:

“Jeg har været meget tæt på at miste min søde lillesøster i en ung alder! Hun har flere år kæmpet med alvorlige humørsvingninger, spiseforstyrrelser og andre slemme ting, som jeg ikke vil nævne. Hun har været helt nede i helvede og sige hej til djævlen […]

Det har ramt mig hårdt! Indvendigt tror jeg, at jeg har været revet i 1000 stykker eller mere. Men udvendigt har jeg ikke villet vise det, for jeg har villet virke stærk og som en der ikke skulle knækkes – men det har været tæt på at ske. Jeg har det sidste års tid gået dag for dag og været bange for at det skulle være hendes sidste dag.

Jeg har den rytme at jeg snakker i telefon med min mor et par gange om dagen, så jeg kan høre hvordan det går med dem og omvendt. Jeg har været så langt nede, at jeg har tænkt at når min mor ikke har taget sin telefon, så var det fordi min søster havde “taget billetten” – at hun var død og min mor ikke vidste hvordan hun skulle fortælle mig det, men at hun ville ringe lige om lidt og sige det. Sådan har jeg tænkt det sidste trekvarte år.”

Jeg kan mærke at tårerne presser på, men jeg sidder her og citere ham. Og hvorfor fortæller jeg så om det her. Jeg gør det ikke for at nogen af os skal have dårlig samvittighed – for vi har ikke selv valgt at være syge! – men er blot ment som kærlig påmindelse om at vores sygdom ikke kun påvirker os, men alle omkring, som holder af os.

Før jeg læste dette vidste jeg ikke at min storebror følte sådan. Naivt, havde jeg troet at jeg kunne “skjule” for ham hvor skidt jeg havde det; at jeg var god nok til at smile og være på omkring ham, så han ikke bemærkede noget. Men jeg har taget fejl. Jeg vil ikke bruge det til at slå mig selv med, men mere som en skub i den rigtige retning: at hvis jeg ikke kan blive rask for min egen skyld, så kan jeg starte med at gøre det for dem, jeg holder af. For jeg ønsker ikke at de skal lide mere. Lige nu er jeg så langt nede at jeg ikke synes jeg fortjener at få det bedre, men jeg kan dog se, at min familie ikke fortjener at være så miserable og bekymrede på mine vegne. Han slutter dog af således:

“Jeg har været bange og ræd for at miste de sidste i min familie [min far døde da jeg var helt lille] – men jeg tror på at min søster nok skal vinde sin kamp. Hun skal nok overleve! Det kommer til at tage tid, år måske, men både hun, min mor og jeg skal nok komme igennem det. Og når vi kommer så langt så skal hele dette kapitel af vores liv direkte i skraldespanden – eller i glemmebogen, som man siger!”

Jeg tror på det, når jeg læser disse ord. Jeg vil kæmpe videre og ikke give op. Der er så mange andre, der er kommet over på den anden side, at jeg bliver nødt til at tro på, at det også kan lade sig gøre for mig. Og indtil jeg kan kæmpe for mig selv, vil jeg kæmpe for min familie. Min storebror skal ikke opleve at miste flere som han holder af før tid. Jeg håber at nogen af jer har kunnet bruge dette indlæg til at lægge afstand fra dårligdommen og se, at ingen (heller ikke dig selv!) fortjener at ligge under for din sygdom! ❤

Vi er det tabte paradis

Vi er liv & lys
vi er skygger & magi
vi er hinandens alibi
vi er liv & lys

Vi er kød & blod
vi er sanser vi er magt
vi er os selv med dødsforagt
vi er kød & blod

Vi er skind & ben
vi er drømme lagt på is
vi er det tabte paradis
vi er skind & ben

Vi er krop & sjæl
vi er nerver vi er stål
vi er støv i metermål
vi er krop i sjæl

Alle går vi rundt & leder som besatte
nogen finder noget & andre sig selv
alle mister noget ingen kan erstatte
nogen går omkring & slår tiden ihjel

Vi er liv & lys
vi er gåder uden ord
vi er perler på en snor
vi er liv & lys

Vi er et & alt
vi er nøgne vi er små
vi er dem ingen tænker på
vi er et & alt

C. V. Jørgensen: Indian Summer

Who are you, really?

perfect in our imperfections

Hvem er du,
egentlig?

du er ikke et navn
eller en højde, eller en vægt
eller et køn
du er ikke en alder
og du er ikke hvor du
er opvokset

du er ikke dine lår
du er ikke din næse
du er ikke din mave
du er ikke din vægt

du er ikke ufuldkommen
du er ikke en fejl
du er ikke uværdig

du er dine yndlingsbøger
og de sange du har på hjernen
du er dine tanker
og hvad du spiser til morgenmad
en rolig lørdag morgen

du er tusindevis af ting
men alle vælger
at se de millioner af ting
de ikke er

du er ikke
hvor du kommer fra
du er
hvor du er på vej hen
og jeg vil
så gerne følges
med dig

du er mere end dine fejl
du er dig!

Stop med at se dig selv som en sum af uønskede dele, og begyndt at tænk på dig selv som et helt menneske<3

Bare fordi..

byAmelia - please credit if use<3

Jeg har lavet en inspirations tumblr, både for mig og forhåbentlig også for andre (hvis der altså er nogen, der gider følge med 😉 ). For at minde mig om, hvad der er vigtigt i livet og som inspiration til at få det bedre. For at vise andre, at de ikke er alene; at der er andre, som kæmper samme kamp.

Spiseforstyrrelser er forskellige for alle. Den måde, den kommer til udtryk på, baggrunden for spft., hvordan man agerer osv. Men én ting er gældende for os alle; det er ikke noget vi selv har valgt + uden den kan dit liv blive fantastisk.

Jeg har lidt under diverse diagnoser så længe jeg kan huske. Jeg ved hvordan det er at føle sig fortabt, bange, alene og håbløs. Det er hvad min tumblr er til for: at vise andre, at jeg ønsker at være der for dem; at vise mig selv og andre at vi ikke behøver have det sådan. Det kan godt være at vi ikke selv har valgt at blive syge, men vi vælger selv, om vi ønsker at få det bedre, og så længe vi lever er valget der for os at tage, det er aldrig for sent!

wearemeanttosparkle.tumblr.com