Satisfaction versus pain

it just hurts

Jeg fortjener ikke at være til

Kunne jeg dog bare forsvinde ind til ingenting,

sulte alle mine imperfektioner væk.

Ingen lyster har jeg, eller  jeg have er vist mere rigtigt,

Hvor er lysten til livet blevet af?

Nysgerrigheden overfor hvad verden har at byde op?

Hvert sekund af hver dag er en kamp.

Destruktive tanker fylder alt; jeg kan ikke holde ud at være i mig selv

Vil flygte fra mit sind,

men hvad jeg end gør, kan jeg ikke løbe fra tankerne.

Vil sprætte mine arme op, blot for at være et andet sted end i mine tanker.

Iagtage blodet dryppe, se alle frustrationerne, som jeg ikke kan få ud på nogen anden måde, flyde med.

Skal livet være en enig kamp,

hvornår får jeg fred?

Jeg fortjener intet, er til besvær for alle.

Måske jeg skulle befri alle for den smerte, som min tilstedeværelse følger med sig..

Julen har været nogenlunde, en kamp fra min side dog. Men tror jeg formåede at skjule ret godt, at jeg mest havde lyst til at gemme mig væk under min dyne, gemme mig væk fra den verden, som jeg ikke længere kan overskue. Gemme mig væk fra angsten, som hele tiden tager over. Panikangst er noget, der forekommer oftere end nogensinde, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Har dog formået at kæmpe så meget, at jeg ærligt kan sige at jeg har fulgt min kostplan i 6 dage, ikke sultet mig selv.

satisfaction versus pain

Hvad sker der?

Her til aften gik det pludselig op for mig, at jeg ikke glæder mig til jul! Det ligner bare ikke mig. Min bror bliver ved med at snakke om jul, han glæder sig til at give og få gaver. Han glæder sig til at synge julesange og spise (i hans øjne) lækker julemad. Jeg ville gerne komme med en kommentar, og startede med at mærke efter indeni hvordan jeg virkelig havde det (det prøver jeg virkelig at gøre nu, da jeg ikke ønsker at mine svar skal være uoprigtige eller bare auto-svar mere). Jeg endte med ikke at sige noget, for jeg mærkede ingen glæde indeni. Heller ikke ved tanken om at give gaver. Jeg plejer ellers at elske, at se andre pakke de gaver op, som jeg omhyggeligt har udvalgt og pakket flot ind (længe leve perfektionismen!), men lige meget nyttede det. Jeg har mistet min barnagtige juleglæde.

Måske jeg bare har alt for meget at tænke på. Har kæmpet meget i dag, især med maden. Jeg bliver simpelthen nødt til at følge den kostplan, jeg har fået af diætisten – det går ikke at jeg bliver ved med at nedjustere mængderne. Jeg ved, at det er nødvendigt. Når ens terapeaut (som selv har været igennem en spiseforstyrrelse osv. og ved at indlæggelse overhovedet ikke virker) begynder at snakke om indlæggelse og at hun har svært ved at sove roligt om natten sådan som jeg har det pt. (både tanke- og vægtmæssigt), så giver det altså stof til eftertanke.

Jeg sagde det igår; min aftale med mig selv. Jeg vil virkelig gerne vise dem jeg holder af, at jeg kan klare det. Jeg vil gerne leve op til deres positive forventninger, og ikke mindst vil jeg vise alle dem, der har kaldt mig manipulerende og en løgner, at jeg godt kan blive rask – det får ikke lov til at have ret! Men åh, hvordan får jeg vendt mine tanker? Jeg føler mig så magtesløs..

Nej, slet det. I dag har været god. Det er snart juleaften. Dejligt.

Juletid + en forklaring

Åh, jeg kunne undskylde for mit fravær og manglende indlæg, men det vil jeg ikke gøre for selvom jeg beklager, så er jeg slet ikke så ked af det alligevel for har haft nogle fantastiske dage. Det er næsten helt dejligt at kunne sige, at jeg simpelthen ikke har haft tid til at opdatere bloggen 🙂

Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så godt. Håber at det varer ved… Nej, jeg bestemmer at det skal blive ved med at være sådan; jep!

Trods den længste(!) dag i mands minde i går, formåede jeg at samle kræfter og mod til at tage ud og spise med de søde mennesker fra Café Blom. Og det var en helt vild god oplevelse, trods at jeg var fuldstændig udmattet fra først at være i terapi, så til diætist og derefter en tre timers lang køretur fra Jylland til København.

Jeg elsker livet – og jeg tør sige det højt. Tror på, at der er et andet liv til mig derude og jeg er så småt begyndt at få øjnene op for hvordan det kunne komme til at se ud.

Og så er det jo officielt jul idag! Kan godt være at jeg er 20 år, men glæder mig sgu altid til jul som et lille barn; julemusik, tændte stearinlys, familie-hygge, julekalender, julepynt og at bruge tid på at finde de helt perfekte gaver til dem man holder af, det er altsammen noget jeg elsker. Og det er jeg stolt af! 😉

Har lavet kalenderlys idag og flettet masser af julestjerner, så jeg er efterhånden kommet godt og grundigt i julehumør.

kalenderlys1img_0637julestjerner