Min fortid – min kamp – min historie

bad peopleSå er en del af min historie blevet opdateret. Det har været hårdt for mig, at gå i gang med at skrive den, og jeg er langt fra færdig.. Men tænkte at jeg ville opdatere “min historie” siden, så man kan læse en del af min historie, hvis man skulle have lyst. Jeg håber, at det kan skabe en bedre forståelse for min situation, og måske hjælpe andre til at vide, at de ikke er alene med deres problemer. Mere af min historie vil komme senere. I kan læse min historie ved at klikke her.

Og så har jeg jo fået nyt layout på min blog. Jeg håber i kan lide det nye udseende. Personligt har jeg brug for forandring en gang i mellem, og det føltes som et rigtig tidspunkt for mig at få noget “nyt” 😉

Kontrol

Jeg har haft en dejlig, men hård dag i dag. Har gået og ordnet i mit nye hus; gjort rent, sat ting på plads osv. Men har også hygget med at bage kernebrød uden mel og lavet chokolader(!) med kanelmandler. Nu er udfordringen så bare, at jeg skal prøve rent faktisk at spise en eller to af chokoladerne.. Hmm…

MEN; selvom jeg har haft en god dag, så river anoreksien stadig i mig. Jeg skal bare gå og ordne, ikke spise – hvorfor spilde tid på at stoppe op og spise, når der nu er så meget, der skal ordnes. Jeg er glad for at forbrænde de ekstra kalorier, som rengøringen giver mig. Ja, jeg kunne blive ved.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg ikke kan give slip på tanken om at skulle være den tyndeste. Jeg tager mig selv i at længes efter de dage hvor jeg ingenting spiste og var tæt på at dø af min undervægt. Jeg føler mig svag. Jeg savner følelsen af at have kontrol (og ja, jeg ved godt, at det jo slet ikke var mig, der havde kontrollen men i stedet spiseforstyrrelsen). Var jeg egentlig ikke gladere dengang? Sådan husker jeg det, selvom jeg ved, at det blot er Ana der prøver at lokke mig tilbage til der hvor hun styrede og regerede det hele.

Control Key on Computer Keyboard

Jeg er på vej ind til byen, hvor jeg skal i en selvhjælpsgruppe for folk med OCD. Det er første gang og jeg ved, at jeg skal fortælle om mig selv og hvad jeg gør at “OCD-ting” og hvilke “OCD-tanker” jeg har. Listen er uendelig, jeg ved overhovedet ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Når jeg tænker over det, er min OCD kun blevet værre i takt med at anoreksien har fået lov til at bestemme mindre og mindre. Det skræmmer mig egentlig lidt og jeg bliver bange for om jeg nogensinde bliver “rask”. Det føles mest som om, at den ene ting overtager den anden; når spiseforstyrrelsen ikke fylder, så er besat af ritualer og har voldsomme tvangstanker; når jeg prøver at holde OCD’en i kort snor, bliver jeg enormt selvskadende. Når jeg kæmper mod det ene, tager det andet over, og når jeg virkelig kæmper, er det uundgåeligt at jeg ryger jeg ned i depressionens sorte hul. Det hele handler jo egentlig bare om kontrol; jeg jagter den, er konstant forpustet, famler febrilsk efter den. Det er jo bare så fandens irriterende at jo mere de forskellige “sygdomme” tager over i kampen om kontrol, jo mindre kontrol har jeg. Men det kan jeg åbenbart ikke få mig selv til at indse..